søndag den 13. januar 2013

13/1

Så er vi på banen igen med et indlæg efter nogle dage, som ikke har været spændende at skrive om :-)
Vi har nydt en dejlig weekend, hvor vi har kunne sunde os og lade op til en ny uge.
I går (lørdag) var vi på tur i et stort supermarked, og vi fik handlet lidt frugt og andet lækkert ind til os selv. Derefter blev vi sat af på stranden, hvor vi kunne nyde solen på egen hånd. Det var rigtig lækkert, og vi nød en frokost, hvor vi selv kunne vælge, hvad menuen skulle bestå af = salat og groft brød! Det havde vi savnet :-D Om aftenen spillede vi et meget langt spil Monopoly (Matador for børn) med familien, og det var også rigtig morsomt. Vi fik aftensmad omkring kl. 22, og det var noget anderledes, men vi prøver lidt af hvert her :-)

I dag kørte vi tidligt på tur med faren og den yngste søn på 18 år. Vi skulle se Cape Point (der hvor det Indiske Ocean møder Atlanterhavet). Det var overdrevet flot, og vi gik en lang tur op af et bjerg og så den smukkeste udsigt. Dette udviklede sig til en længere bjergvandring, hvor faren måtte give op og vente på os ved enden. Turen var smuk og varm! Dagen i dag har nok været den varmeste indtil videre, og vi har fået godt med farve :D
På vej hjem kørte vi forbi en lille strand, hvor vi for første gang var i havet - kold oplevelse men dejlig efter 2 timers vandring!
Da vi vendte hjem til huset skulle vi direkte til familiefødselsdag med en masse random mennesker og masser af kage (selvfølgelig!)
Men alt i alt har vi det super godt og har nydt weekenden i fulde drag! og vi håber i har det godt derhjemme i kolde Danmark, hæhæ.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar