tirsdag den 8. januar 2013

8/1/13

Anden arbejdsdag var noget anderledes end dagen før. Da vi møder ind i organisationen, får vi straks af vide at der har været en brand i den nærliggende landsby og 29 blækskure er brændt ned. Ofte bor der 8-9 personer i hvert skur, dvs. ufattelig mange familier stod uden hjem og ejendele. Det var en vild oplevelse, at se grædende mødre og børn der rendte i deres bare tæer i aske og rod. Vi fik fortalt af en lokal kvinde, at det var ét enkelt stearinlys der startede brænden, og grunden til at så meget nåede at brænde ned var fordi, brandvæsnet først ankom 3 timer efter brandens start, og endnu værre - da de endelig ankom havde de intet vand i deres tanke!!?? og som en anden lokal tilføjede "That's just how it works here in South Africa" - sørgeligt. Derudover fortalte kvinden, at der om natten havde været et stort slagsmål. Mange familier havde heldigvis nået at få diverse ejendomme med ud fx sofa og tv og placerede det på gaden. Dette medførte at mange af de desperate og "hårde drenge" stjal disse ejendele og det hele skabte endnu mere kaos.
Vi kørte derefter tilbage til organisationen, og fik samlet tøj og sko, som organisationen havde fået doneret gennem tiden, og kørte til en slags idrætssal, hvor de ramte familier kunne komme og få nyt tøj, sko, tæpper og mad til at klare dagen og vejen. Det var meget rørende at se deres taknemmelige ansigter og smil trods omstændighederne.
Til aften kørte vi atter til landsbyen og forærede ris og karrysauce til de ramte familier, som ikke havde fået noget siden branden.
Som i nok kan høre har dagen været sindsyg og efter 10 timers arbejde er vi helt udbrændte.
Imorgen starter børnene i organisationen, og der kommer ml. 30-40 børn, så vi trænger til en god natssøvn inden da.
Godnat :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar